X

Skab fællesskaber som gavner din virksomhed

I en tidligere artikel argumenterede vi for, hvorfor content marketing var et marketingsredskab som du bare må bruge. Hvis du ikke har læst den, kan du gøre det ved at klikke her. Denne artikel handler om, hvordan man skaber fællesskaber, eller communities, gennem sit content.

 

Du vil gerne ende ud med at have et stærkt, solidt og omfattende fællesskab bygget op omkring dit brand. For her taler vi faktisk mere om brand, end de fantastiske produkter og services som du end måtte sælge. Det betyder også, at du både vil skabe fællesskaber uden for den digitale verden og i den digitale verden. Fordi vi bruger så meget tid online og grundet de mange sociale medier, bliver Facebook, LinkedIn, Instagram og måske snapchat der, hvor du kommer til at bruge mest tid med fællesskabet.

 

Hvordan gør man så?

Ligesom med netværk starter man med at tale eller skrive med folk. Både til konferencer, men også online. Gå ud og tal med folk om det du laver. Tal med dem alle sammen. Lad din passion skinne igennem. Hvorfor du arbejder med det du gør, er meget mere interessant end hvad du i sidste ende sælger. Til dette formål kan du bruge alle medier og devices. Tag både telefonen, din tablet og computer i brug.

 

Du vil hurtigt kunne finde grupper på internettet, som deler den samme passion som dig. Til at starte med, er det her du gerne vil bruge dine ressourcer og tid. Begynd at interager med personerne, kommenter deres online indlæg, kommenter på deres kommentarer. MEN – for der er et men. Gør det med baggrund i din ekspertise. Der findes allerede et hav af intetsigende kommentarer og det er en kategori, som du ikke vil falde i. Som ekspert inden for dit faglige område, har du meget relevant at sige. Betænksomme ideer, udfordrende tanker og intelligente bemærkninger. Hvis du fokuserer på at dele af din viden og erfaringer, kommer folk til at følge dig.

 

Når du først har oprettet dine online fællesskaber er det på tide at give endnu mere til dine følgere. Selvom du jævnligt deler ud af dine kloge ord, på din profil, vil du gerne blive ved med at interagere med dine følgere og vise, at du faktisk ser dem. Det kan du blandt andet gøre ved, at reagere på jokes, som pludselig bliver interne. Hvis især en kommentar har fået stor respons i dit opslag, kan du også føre den videre i dit næste opslag.

Et fællesskab er skabt

 

Med en vedvarende strøm af content på dit site, brugere som følger og interagere med dig og opmærksomhed, som går begge veje, er du godt på vej. Har du det på plads, kan du lave et marketingsstunt med call to actions. Bed dine online venner om at like din side, følge dig, dele dine opslag, tilmelde dig nyhedsbrevet. På den måde får du et stort online community. Når dine følgere føler sig inspireret vil de netop begynde at dele dine opslag og pludselig har du 10, 50 eller 100 nye venner i dit community. Fordi du giver dem værdi, vil de begynde at købe af dig, fordi du er dig.

 

Selvom det er rart at have et stort fællesskab, må du dog ikke blive for ivrig på dette punkt. Husk altid, at det er interaktionen og kvaliteten som har effekt, og ikke nødvendigvis 1000 passive brugere. Det er de personer som faktisk er interesserede i, hvad du siger og dem, som føler sig inspireret af dig som er vigtige. Vær taknemmelig for dem.

 

Christian Olesen: Christian Olesen er Nordic SEO's Chief Executive Officer. Med mere end 10 års erfaring inden for online marketing, har han opbygget en robust viden om digitale strategier, søgemaskineoptimering og mere.

Comments are closed.