Marketing handler om, at brede dit budskab ud. Det kan enten være i form af et produkt, en ydelse, dine værdier eller interesse. Ønsket er, at flere personer kender til din virksomhed og ikke mindst, at de reagerer på den. For det kan nok være, at du har lavet en søgemaskineoptimering af hjemmesiden, at du har været på SEO kursus og har en Facebookprofil – men har det virket?
I sidste ende handler det ikke om, hvor mange views du har haft på hjemmesiden eller hvor mange personer har liket dit opslag. Ja, måske kender flere personer dit brand, og det er en god start, men at andre kender dit brand, tjener du jo ikke automatisk penge på. Din marketing skal gerne give dig nye kunder.
Så hvordan går man fra likes og delinger, til øget salg? Vi har skrevet en artikel om content marketing, som handler om, hvordan en konstant tilstedeværelse i sidste ende giver ambassadører og dermed salg. Hvis du læser denne artikel, tror vi også, at du vil kunne lide den anden, så den linker vi til her.
Tilbage til emnet: I dag handler det i stor grad om, at kende sin kunde bedre end nogen andre. Man skal kunne give dem noget særligt og være noget særligt for dem. De vil have viden, personlig rådgivning og samarbejdspartnere, frem for blot et råt produkt i sig selv. Derfor skal du med din marketing være klar til at overraske dem, og få dem til at erkende, at de har brug for det netop du sælger. Ikke en anden virksomhed med et lignende produkt, men lige præcis dig. Af samme grund skal du være skarp på, hvordan du adskiller dig fra de andre, hvordan bliver du noget særligt for din potentielle kunde? Hvad kan du gøre for din kunde, som lignende virksomheder ikke kan?
Vi kender ikke din virksomhed, og derfor kender vi ikke svaret. Det vi ved er, at du skal blive valgt til på en måde, som ikke er tilfældig. Kunden skal træffe et bevidst valg om, at det er dig han eller hun vil handle med.
Spørgsmål som vil kunne hjælpe dig
Hvis du svarer på følgende spørgsmål, kan du få en bedre idé om, hvordan du adskiller dig fra resten af flokken. Du kan selv finde på flere spørgsmål og bruge dem i din marketing. Det kan ofte være lettere at svare på spørgsmålenes modsætninger.
Fx. Hvad er vi? Hvad er vi ikke?
Hvorfor er vi i markedet?
Hvad kan vi? Hvordan ser vi vores kunderne, konkurrenterne og markedet?
Hvad er vi fortalere for? Hvad ønsker vi at være for kunderne?
Hvilken forskel ønsker vi at skabe, for os selv, kunderne og markedet?
Hvilke fordele giver vi kunderne?
Når du har svaret på spørgsmålene, gælder det om at få svarene og de værdier virksomheden repræsenterer ud. Det er ikke nok at du kender svarene, dine potentielle kunder skal også kende dem. Det gør du blandt andet ved at være tilgængelig for dine kunder, hvor end de er. Du ved ikke hvornår dine potentielle kunder søger efter information om dine produkter, derfor bliver du nødt til at være mange steder, på mange forskellige platforme.
Snart vil du kunne høste frugten af et godt forarbejde.